Skip to main content
  • Detaljen er ikke detaljen

    – Charles Eames

TA-DAA ER INDRETNING, INSPIRATION OG DRØMME!

Drømme bliver til virkelighed, når TA-DAA indretter erhvervslokaler og private hjem.

Indretning er nemlig ikke bare indretning på arbejdspladsen. Vi er med til at skabe lækre lokaler, der afspejler dit brand. Det er professionalitet. Men det er i høj grad også velvære for dine medarbejdere. En sund indretning på arbejdspladsen giver nemlig et bedre arbejdsmiljø og mere glade og effektive medarbejdere.

Det ved vi, fordi TA-DAA har mange års indretningserfaring baseret på inspiration, idéer og drømme. Det bruger vi også, når vi indretter for private. Men faktisk er vi så vilde med interiør, at vi også selv producerer unikadesign. Vi er nemlig så vilde med hele tiden at få og udvikle nye idéer. Derudover sælger TA-DAA også fotokunst i editions af kunstnerne Kenneth Willardt og Bent Rej.

Jeg hedder Cristina Vising. Og jeg er indehaver af TA-DAA. Jeg har altid levet af at være kreativ som både grafisk designer og bureauchef i reklamebranchen. Og nu har jeg i flere år udlevet min drøm og passion om at indrette professionelt.

Jeg har indrettet hele mit liv, og med TA-DAA blev en drøm til virkelighed. Det var en af den slags ting, der bare måtte ske. Jeg er nysgerrig af natur og tror på, at man godt kan komme til at lave det man brænder for

TA-DAA handler om at finde. Om at finde potentialet i et rum. Om at finde detaljen, der forløser helheden. Og om at finde en form, en idé, en overflade, en ting eller en fortælling, der er med til at gøre en bolig til et hjem og en arbejdsplads til et bedre sted at være.