Så blev jeg færdig hos Rikke Delfort - Apple Denmark. - Ta-Daa
1066
post-template-default,single,single-post,postid-1066,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.4,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.7,vc_responsive

Så blev jeg færdig hos Rikke Delfort – Apple Denmark.

Det har været en kæmpe fornøjelse at hjælpe Rikke og hendes to dejlige børn med at få noget mere liv og kunst ind i deres hverdag.

Vi tog udgangspunkt deres nye møbler og det kunst de havde i forvejen. Noget vi kunne bygge videre på og samtidig få noget mere kunst ind i rummene. Rikke var heldigvis ikke bange for noget, så vi gik all in…

Rikke valgte munde-billederne fra Kenneth Willardt, som giver rigtig meget liv og larm på den vilde måde. Rikke købte også Ta-daa’s messingkuber, som nu hænger i spisestueen sammen med en Ta-daa plakat med “sutteflasken”.

Rikke fik også et smukt værk af Marilyn Monroe – Bubble Gum.

I soveværelset på 1. sal har Rikke fået sat smukt tapet op fra Tapet Cafeén og derefter fik hun syet gardiner og sengetæppe i samme farvetone. Nu er det et fantastisk hyggeligt soveværelse med ro og harmoni.

 

Gode råd til vægkunst:

Kunst er en sjov størrelse. For mig er det vigtigt, at jeg tør gå ud over kanten og vælger derfor også værker som måske virker lidt provokerende. Det er ofte sådanne værker, som vokser på mig, og som jeg bliver mest glad for.

Det behøver ikke altid være ’’et billede’’. Kunst er mange ting. Det kunne også være messingkuber, neonskilte, skateboard ophængt på væg eller de fine messing pinsvin fra Mojoo. Neonskilte og messingkuber kan købes hos Ta-daa.

Både Rikke og jeg er vild med fotokunst, og vi har begge valgt at have munde-billederne fra Kenneth Willardt, som har fået den største plads i vores hjem. Hvis man vil finde en billigere løsning kan jeg anbefale  The Wall Market. Kenneth Willardt kan købes gennem Ta-daa.

 

Tak for en fantastisk opgave. Tillykke til Rikke og børnene med jeres nye hjem og nye kunst!