Skip to main content

Unikke plakater med blomster

Skrevet den: 20 April, 2021

Er du på udkig efter skønne plakater med blomster til dit eget hjem eller som gave? Her kan du se og købe hele 12 forskellige unikke fotoplakater fra TA-DAA Design med blomster som motiv.

Unik fotokunst behøver ikke koste en formue. Og sådan er det netop med de smukke plakater med blomster, jeg netop har fået skabt. De er nemlig skabt til dig.

I min virksomhed er jeg så heldig, at jeg til daglig arbejder med indretning, kunder, kunst og en masse fantastiske og dygtige samarbejdspartnere, og jeg elsker mit job.

Indimellem melder trangen sig til at skabe noget nyt. At få lov til at gennemgå en kreativ proces lige fra idé til det færdige produkt. Det er en stor gave, og det har været en stor oplevelse hver gang, jeg har fået en idé og haft mulighed for at se den blive til virkelighed.

Sådan en oplevelse fra idé til virkelighed har jeg netop haft sammen med min dygtige fotograf Frank Lohmann og min skønne veninde Fleur Bloch Heby. Sammen har vi skabt et univers af forskellige plakater med blomster.

Jeg har nemlig selv længe googlet og kigget efter plakater med blomster. Men de helt rigtige var ikke derude, og så må man jo selv skabe det rigtige.

Naturen og blomster

Blomster og naturen i vores indretning har længe været en trend, og den bliver bare ved. Naturen har nemlig en beroligende effekt på de fleste af os. Den fylder os med ny energi, og derfor flytter naturen i større grad ind i vores hjem. Både i form af planter, naturmaterialer som kork og bambus og i form af kunst, tapeter eller naturens farver som jordfarver eller håbets farve grøn.

Mine 12 nye plakater bringer i den grad glæde og energi ind i dit hjem. Jeg har fået produceret 12 forskellige, som du kan mikse på kryds og tværs.

Plakaterne fås i to størrelser:

Formatet 70×100 cm til 699 kr. uden ramme. + forsendelse
Formatet 90 x 120 cm til 999 kr. uden ramme. + forsendelse

Plakaterne kommer som udgangspunkt uden ramme, men TA-DAA har en rabataftale om indramning hos Nørrebro Indramning, som du kan benytte dig af.

For bestilling sender du en mail til cv@ta-daa.dk

Her kan du se alle mine plakater med blomster. Og jeg håber, du bliver i lige så godt humør, som jeg bliver, når jeg kigger på den unikke og smukke natur på de forskellige billeder.