Skip to main content

Indretning af showroom: En totaloplevelse inden for indretning

Skrevet den 18/05/2020
Man skal have tålmodighed for at skabe. Også når det handler om indretning. Læs og se her, hvordan indretning af showroom kan blive til en totaloplevelse inden for indretning med min professionelle hjælp.

Det var en drøm af en opgave at få lov til at stå for indretning af showroom i Hellerup. Her kan kunderne få inspiration til, hvordan de kan indrette deres hjem eller virksomhed med nye smukke trægulve, unikke køkkener og uovertruffen stuk. Kort sagt. En totaloplevelse inden for indretning.

Carsten Øbels Gulvsnedkeris nye showroom er helt udover det sædvanlige

Det var ikke et helt almindeligt showroom, Carsten Øbel havde i tankerne, da han kontaktede mig i forbindelse med, at han ville åbne nyt showroom i Hellerup. Han ville skabe et univers, hvor kunderne kan se hans unikke gulve i kombination med et fantastisk køkken og den smukkeste stuk. Hele indretningen af showroomet skal give kunderne en ny oplevelse. Det skal være et sted, hvor de kan hente inspiration: Få nye ideer og rådgivning, når de skal købe nye gulve til deres bolig eller virksomhed.

Derudover gennemgik Carsten og jeg hans ideer og planer for hans virksomhed fremadrettet. Og vi blev enige om udover indretning af showroom også at danne fælles front for en identitet til hans virksomhed. Det var fantastisk for en tidligere reklamepige som mig at få lov til. Og som visuel ekspert var det en fornøjelse at skabe en rød tråd gennem ide for virksomhed, identitet og nye showroom.

Kunst skabt af stukkatøren Peter Møller Stuk

Carstens arbejder sammen med min samarbejdspartner Peter Møller Stuk. Han udfører det smukkeste stukarbejde. Jeg bliver overrasket hver gang, jeg ser hans arbejde, som resulterer i små eller store kunstinstallationer. Det var en stor fornøjelse sammen med dem at finde ud af, hvordan vi kunne sammensætte inspirerende stukarbejde sammen med de smukke snedkergulve. Læs mere om Peter Møller Stuk vi linket her.

Håndlavede snedkerkøkkener af Frederik Elmelund

Vi skitserede sammen med Frederik, hvilket køkken og materialer, der ville passe bedst ind i showroomet. Mange opfatter stuk som noget, der kun kan være i gamle huse. Men der er mange forskellige muligheder. Det blev en fantastisk harmoni sammen med det unikke køkken. Frederik udfører også andre unikke opgaver, så hjemmet eller virksomheden kan få reoler eller anden snedkereret indretning, hvis man ønsker en smuk rød tråd igennem sit hjem på dén måde. Du kan læse mere om hans arbejde via linket her.

Mange tråde skulle samles

Jeg lavede en udførlig plan over hele lokalet med nedrivning, elplan, placering af alt i forhold til, hvordan oplevelsen af rummet er tænkt. Hvilke døre, maling, farver, gardiner og møbler, alt skulle indrettes med. Lokalet blev strippet helt ned, og det blev en vanvittig spændende rejse at styre arbejdet og indretningen fra Carsten Øbels idé til det smukke færdige showroom.

TA-DAA. Det nye showroom er færdigt. Og det er en fornøjelse for mig at besøge. Det er virkelig en inspiration på så mange fronter. Og udover indretningsmuligheder, kan kunder her også få gode råd om gulvpleje og plejeprodukter.

LÆS OGSÅ: Indretning af erhvervslokaler for Barfoed Group i Ballerup

Har du brug for inspiration eller sparring, så kan du kontakte mig på telefon 20250303 eller mail cv@ta-daa.dk  Jeg kan både hjælpe med et besøg eller online rådgivning.

Her kan du se alle billederfra min indretning af showroom. Jeg er så glad for det endelige resultat.

Infoboks

Har du brug for inspiration eller sparring Så kan du kontakte mig på telefon 20250303 eller mail cv@ta-daa.dk