Jeg har netop været i Børsen Bolig. De lavede nemlig en feature her fra mit hjem på Frederiksberg, og helt eksklusivt kan du få lov til at læse featuren her.
Huset, der skulle have lov at trække vejret
Der er højt til loftet på alle måder i indretningsdesigner Cristina Vising og hendes families hjem på Frederiksberg, som hun har ført fra skimmelsvampsangrebet rønne til fordums herskabelige storhed
Tekst: Missu Schneidermann
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Det var en gammel rønne, “et skur”, Cristina Vising og hendes familie overtog for fire år siden. Der var god plads, men der var også skimmelsvamp, der lugtede af tis, og der var mange små rum.
“Da jeg var inde i huset første gang, tænkte jeg: Det her hus skal have luft. Det skulle have lov at trække vejret igen, det skulle åbnes,” fortæller Cristina Vising, som også ville føre huset tilbage til den tid, det blev bygget, nemlig år 1900. Det krævede en gennemgående renovering, hvor det blev ydermurene, der blev stående. Alt andet blev ændret. Vising researchede grundigt stilen omkring år 1900. Der skulle være sildebensparket, stuk og en gammeldags trappe. Der skulle være store rum, og hallen skulle have dobbelt højde.
“Hallen var oprindeligt almindelig højde, så vi rev et dæk med to værelser ned for at få lys og rummelighed og plads til den smukke trappe, som jeg selv har tegnet og fået produceret i Polen. Vi havde ikke brug for alle de værelser, der var, da vi overtog huset, og jeg synes, man skal bruge hele sit hus, så der ikke opstår “døde” områder,” siger Cristina Vising.
Den afgørende planløsning
Vising har også selv designet al stuk, som hun sammen med en dygtig stukkatør fik virkeliggjort, og hun var også med til at sætte det hele op.
Det blev pillet ned nogle gange, fordi væggene i det gamle hus ikke var helt ens, men det lykkedes til sidst og giver nu gæster en imposant velkomst i hjemmet.
“Man skal være til stuk for at elske det, men jeg synes, det ville være synd i sådan en stor hall at tapetsere med billeder. Stukken giver ro og lige linjer, og jeg har en fortid som grafiker og er meget glad for for symmetrien,” siger Vising, som selv har tegnet den nye planløsning til huset.
“Jeg brugte meget tid på at lave den rigtige planløsning. Der skal være en naturlig navigation i et hus, for hvis det ikke er på plads, får du nemt rum, der er halvdøde; hvor det ikke er naturligt at gå hen. Den gode planløsning gør, at alle vores rum og kvadratmeter bliver brugt. Derfor åbnede vi hele underetagen og sørgede for, at man her i huset ikke skal ned ad gange og ende i en helt anden ende end alle andre i huset. Alt er åbent, og man kan godt høre fra nederste etage til øverste; jeg kan god komme i kontakt med mine børn, selvom de er på en anden etage,” forklarer Vising.
Fester og gæster
Og netop kontakten og det sociale er afgørende i Visings hjem. For hende er det vigtigt, at hjemmet skal være hyggeligt, og at folk skal føle sig hjemme. Hun og hendes mand går op i at have fester og gæster, også på en tirsdag.
“Det er en del af vores livsfilosofi. Vi har en stor vennekreds, og vi ses med børn, hvor vi kommer og spiser med hos hinanden. Det er ikke fisefornemt, kommer bare, og så spiser vi de frikadeller, der er, og så er der rugbrød for resten. Hvis vi kun sås til planlagte middage i weekender, ville vi ikke nå at se alle dem, vi gerne vil.”
Det er ikke kun Vising og hendes mands venner, der kommer meget i hjemmet. Også deres to teenagebørn har venner med hjem, og der er altid seks-syv stykker, der spiser med.
“Jeg kan godt lide, at vores hjem er et sted, der er åbent og har plads og rum til, at alle kan være her på en gang. Og min oplevelse er, at der, hvor der er hjerterum, har folk lyst til at være og komme igen. Vi har et åbent mindset, og det gør også, at vi har en chance for at møde vores børns venner, selvom de er blevet så store.”
